Tag til Mallorca og få fred og ro

Mallorca kan være en overrendt affære i sommerferien. Man går i gåsegang gennem Palmas smalle gader og kæmper med store turistbusser om pladsen på de ikke særlig brede bjergveje. Men det ændrer ikke ved, at Mallorca er smuk som bare pokker, fyldt med hyggelige byer, lækkert vand og skønne bjerge. Man skal bare holde sig uden for højsæsonen, så er alt godt. I den grad!

Mallorca – så god som ny

Vi tog til Mallorca midt i november på en forlænget weekend. Det var hårdt tiltrængt med et lyn-skud af sol og varme. Vi startede fra København i store jakker og tørklæder og endte med at sidde i Palma og drikke kaffe om eftermiddagen i t-shirt og bare tæer i sandalerne. Og der var fred og ro. Selvfølgelig var der mennesker på gaden, men ikke for mange. Der var velbesøgt på restauranterne, men det var ikke umuligt at få et bord efter kl. 20. Kort sagt, der var liv, men der var samtidig rigelig plads til selv at være der. Fantastisk!

Mallorca er blevet hot de senere år. Efter at have trukket nogle ærgerlige spor efter sig med grisefester, dansktalende, (spanske!) tjenere og triste betonhoteller, er der løbende sket en tydelig opgradering af øen. Nu er det her de rige og smarte opholder sig i deres fashionable villaer, man triller rundt i lejebilen på et velfungerende og velskiltet vejnet, og hovedbyen Palma oser langt væk af stil og charme. Bevares, man kan sikkert stadig finde “dansker-kolonier”, men på denne tur mødte vi kun ren lækkerhed.

Vi havde lejet en lejlighed i centrum af Palma, hvilket altid er et hit, hvis man spørger mig. Jeg kan købe ind i de lokale butikker, lave lidt mad og hilse på naboen i opgangen. Det gør, at jeg føler mig en lille smule mere lokal, end hvis jeg boede på hotel. Jeg har også tit brugt supermarkeder som endnu en attraktion. Det er helt vildt, hvad man kan købe i andre landes supermarkeder og lad os bare slå fast: det supermarked, vi brugte, havde en fiskeafdeling, der var ret meget mere velassorteret, end noget jeg har set i Danmark.

Til tops i shorts og t-shirt

Efter morgenmad kørte vi mod vest i den lejede bil. Vandrelysten fornægtede sig heller ikke på denne tur, og jeg havde sat mig for, at vi skulle til tops og se ud over havet på vestkysten. Ruten er mærket med La Trapa ( et gammelt kloster oppe på bjerget) og starter fra den lille – på denne tid af året – døsige badeby Sant Elm. Sant Elm var oprindelig et lille fiskerleje men lever i dag af turismen. Selv på denne novemberdag holder et par barer åbent og folk sidder ude og skuer ud over havet med en kaffe eller en kold øl.
Efter lidt spørgen efter vej fandt vi skiltene til La Trapa. Vi valgte at køre så langt, vi kunne og parkere inde mod bjerget. På en travl sommerdag er det næppe en god ide. Grusvejen er ret smal og bumlet, og der er ikke mange steder at smide bilen.Men hey – det var november, og der var masser af plads.

Vi fulgte skiltene, og snart var der bare den ene vej at gå på. En fin bred grusvej med en fornuftig hældning det meste af vejen. Der er stejle steder undervejs, men vi var aldrig i klatre-mode. Og op kom vi. Ud af skovens skygge og videre i bagende sol.
Stien snoede sig i hårnålesving, så udsigten skiftede hele tiden og var intet mindre end storslået. Og jo højere op vi kom, jo længere kunne vi se.
 Omsider helt til tops var der en fuldstændig vidunderlig udsigt over havet, Mallorca og den lille, ubeboede nabo-ø Sa Dragonera. Da det var særligt klart den dag, kunne vi svagt skimte Ibiza i horisonten. Den medbragte frokost blev spist og efterfulgt af et velfortjent hvil med højt til himmelen, duft af vilde krydderurter og det blå hav under os. Vi mødte et par andre vandrere på turen op og ned, og det var det. Resten af tiden var der HELT fred og ro.

Palma, den lille storby

Næste dag var helliget Palma. Vores lejlighed lå tæt ved Palmas enorme gotiske katedral Sa Seu, og bag den starter den gamle bydel. Den er utrolig charmerende med – endog meget! – smalle, krogede og fredelige gader, afløst af lidt bredere gågader med masser af liv og butikker for enhver smag. Nogle af butikkerne var lukket for vinteren, men der var stadig rigeligt, der holdt åbent. Både butikker, barer og restauranter. Folk sad på bænke og sludrede, købte kastanjer i kræmmerhuse og luftede hunden.

Mange styrter ind i den store katedral, som unægtelig er svær at komme udenom i bybilledet. Men jeg satte kurs mod den noget mindre, men ret så betagende kirke San Francesc, som også ligger i den gamle bydel. Kirken blev bygget i 1200-tallet af Franciskanerordenen, der var grundlagt af Frans af Assisi i Italien. Hans missionærer spredtes over hele verden og således også til Palma. Udenfor kirken står en statue af  Junípero Serra. Han var en mallorcinsk franciskaner-munk, der missionerede i USA og var med til at starte missions-stationen – og nu storbyen – San Francisco. For at komme til kirken skulle vi gennem den mest yndige klosterhave. Smuk og fredfyldt med citrontræer, søjlegang og korsang fra et af vinduerne. Absolut et besøg værd.

Og så er der tapas og drinks

Vi er vilde med tapas. Som i: vi kan spise det hver aften uden problemer på en forlænget weekend. Det er interessant at gå på tapas-opdagelse og se, hvor forskelligt restauranterne serverer deres form for tapas. Et sted, jeg virkelig vil anbefale er La Bóveda. Det er tapas på den klassiske måde. Enkelt og meget velsmagende. Man sidder enten ved små borde eller på høje stole ved gamle tønder, der er højt til loftet og tæt pakket. Selv her i november var der stopfyldt, så reservation er en god ide. Et andet godt bud er El Neo Gastro Bar. Det er også et cocktail sted, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Også her var der godt fyldt. Indretningen er mere moderne på den smarte måde, og denne gang var der mere kunst over anretningerne. Men ikke mindre velsmagende og lækkert.

Vi var ikke helt klar til at sætte kurs mod lejligheden endnu og tog en drink på Bar Abaco. Det er som at træde ind i Aladdins hule. Det er næsten ikke til at beskrive men skal opleves. Ægte tæpper, malerier og kandelabre med levende lys. Blomster, friske frugter overalt og klassisk musik, der spiller afdæmpet i baggrunden. Nå ja, og så serverer de nogle seriøse drinks.

Indlæg, der ligner