Thailand i sommerferien

Jeg rejste til Thailand første gang for godt tyve år siden. Siden har jeg været der flere gange, senest tre uger her i februar. Man kan roligt sige, at der kommet flere turister til gennem årene. Jeg ELSKER Thailand med alt, hvad landet indeholder af skønhed og kaos, og det er der tydeligvis mange andre, der også gør. Så jeg kan godt mærke, jeg skal anstrenge mig lidt mere for at finde steder, der ikke er helt tæt pakket. Steder, der er knap så hektiske og lidt mere autentiske. Men de steder er der – heldigvis!

Til at starte med tynder det gevaldigt ud i masserne, hvis man rejser udenfor den gængse højsæson, som typisk er vinterperioden. Vi valgte at holde sommerferie i Thailand for et par år siden, og det var en stor succes. Men det kræver, at man holder sig fri af de områder, hvor monsunregn og storm gør livet lidt surt for en solhungrende dansker.

På østsiden af Thailand ligger øerne Koh Samui, Koh Pha Ngan og Koh Tao, som ifølge både lokale og rejsebureauer går fri, når det monsterregner andre steder i Thailand. Juni, juli og august er deres “anden” højsæson, og det benyttede vi os af. Bevares en regnbyge eller to blev det til, men man skal huske, at regnen er kortvarig, temperaturen ligger stabilt omkring 30 grader og solen skinner – næsten – hele tiden. Jeg har været længere tid på både Koh Pha Ngan og Koh Tao, og selvom der er mange lighedspunkter, er der også forskelle på de to øer. Læs med her:

Koh Pha Ngan – et glimt af hverdagslivet

Øen er mindre end Koh Samui og større end Koh Tao og ligger i midten af de tre øer, ca. en halv times sejlads fra Koh Samui. Den har stadig et lokalt præg med kokosnødde-forarbejdning, fiskeri og flere mindre byer. Hovedbyen Thong Sala har et lokalt madmarked, banker og sågar en optiker. Øen er ret bjergrig men har også lange strækninger med kokospalmer, græs og vandbøfler. Vi var på flere fantastiske vandreture i tæt jungle til udsigtpunkter og vandfald, der dog ikke havde meget vand; det var jo den tørre periode. Vi boede i den nordvestlige ende af øen på Haadlad Prestige Resort. Det er et roligt område med resorts spredt langs med stranden, der slutter med store sten og klipper i hver ende. Der er en – meget  – lille by i baglandet, hvor et lille supermarked, knallertudlejning og et par andre butikker udgør bykernen.

 

Er man til endnu mere ro, hvid sandstrand og krystalklart vand, skal man til Bottle Beach helt oppe nordpå. Det er bedst at tage en taxi til havnebyen i nord Chalok Lam. Herfra sejler man i longtailbåd et kvarters tid, før man hopper i det varme, helt klare vand på stranden Bottle Beach. Det lyder meget eksotisk at komme sejlende til sin destination, men det skulle vise sig at være klart den letteste måde at komme dertil på. Der er 3-4 meget fredelige resorts direkte på stranden, strømgeneratoren lukker ned en time hver eftermiddag, og her er intet andet. Vi boede på Bottle Beach 1 Resort i en standard bungalow på stranden. Der var seriøst 20 meter fra verandaen til vandkanten. Her gik dagen med at bade, læse i hængekøjen og dase i solen. Maden blev indtaget på et af de små resorts med fødderne i sandet og med blikket vandrende ud over det turkisfarvede vand.

På vej hjem kunne båden ikke lægge til på grund af bølger, så vi skulle køre bil tilbage. Der står alle steder, at de kraftigt fraråder, man selv prøver at køre til Bottle Beach, og det kan jeg godt forstå. Dels er det svært at finde vej, dels er det en noget halsbrækkende affære. Vejen er grus, smal, stejl og helt ødelagt af regnskyl. Det betyder store render og huller i en i forvejen håbløs vej. Jeg stirrede stift ud af sideruden det meste af vejen, mens chaufføren ordnede opladeren til sin mobil og samtidig langsomt men sikkert fik os fragtet tilbage til befærdede veje.

Det er en god ide at holde sig fra den sydlige strand Haad Rin, hvis man er mest til fred og ro. Det er her Full Moon parties, som øen også er kendt for, finder sted. Der kommer mange tusind unge til øen for en nat eller to for at feste igennem, og hoteller og bungalows selv et godt stykke op nordpå bliver booket.

Koh Tao – din lille lækkerbisken

Koh Tao er lillebroderen, den mindste af øerne og ca. to timers sejlads fra Koh Samui. Som Koh Pha Ngan er her en smuk blanding af bjerge, jungle og strande så smukke, så det tager pusten fra én. Øen er en dykker-ø. Med stort D. Det betyder en høj koncentration af resorts med dykkerskoler og masser af entusiatiske dykkere. Eller på vej til at blive dykkere.

Man kommer i land fra færgen i bydelen Mae Haad, der minder lidt om Thong Sala i miniudgave. Herfra går en lang gågade (hvor knallerter så også kører…) langs med hele Sairee beach, der dækker en stor del af øens vestside. den er proppet med restauranter, dykkerresorts, barer og butikker. Og kan være en noget hektisk omgang om aftenen. Hvis man er +40. Vi boede i den nordlige – og fredelige – ende af Sairee Beach på Coral Grand Resort, og det var let at gå langs stranden ind til butikker og restauranter. Stranden er fyldt med barer med sækkepuder i sandet og loungemusik, hvorfra man kan nyde bølgeskvulp og den storslåede stjernehimmel.

Også her får man fred og ro og de smukkeste strande, hvis man bevæger sig lidt ud fra centrum. Tanote Bay er en fredelig, bred strand med få, mindre resorts. Vandet er krystalklart, og det er en kendt strandfornøjelse for de modige at springe i vandet fra den 10 meter høje klippe, der ligger ud for stranden. Sai Daeng Beach er en anden perle. Stranden er lidt mindre end Tanote men til gengæld lidt mere i den pæne (og dyrere) ende, hvad angår resorts (og frokost). Husk maske og snorkel (eller lej det på stedet), da der på denne strand bor to KÆMPE skildpadder, der bobler rundt i det klare vand. De skulle være op mod 150 år gamle, og jeg havde fornøjelsen af at møde den ene, der konsekvent svømmede i retning mod mig. Syntes jeg. De er komplet ufarlige, men jeg bakkede nu så godt, som man nu kan i vand, da den var noget overvældende i størrelse. Men sikke en oplevelse! Nedkørslen til de to strande er for den ene stejl, for den anden MEGA-stejl. Det er muligt at komme både op og ned, men det skal nok ikke være ens første dag på knallert, man kører derned.

For begge øer gælder:

Tag ud og rundt og op og ned! Øerne er så smukke og spændende, og kommer man først ud af hovedbyerne er der fredeligt og SMUKT. Man kan afhængig af mod og køre-egenskaber besøge de forskellige strande, udsigtpunkter og småbyer.

Det er nemt og billigt at leje knallerter til at komme rundt. Man er fri som fuglen, og vejnettet er til at overskue. Dog skal man vide, der er kørsel i venstre side af vejen, der ofte er i rimelig sløj stand. Store huller og løs grus på vejbanen er standard. Til det skal lægges, at færdselsregler er en by i… Thailand. Alle kører som de vil, og når de vil. Vi så forbløffende nok ingen uheld men en del turister med forbindinger efter nærkontakt med betonen.

Man kan selvfølgelig vælge den mere sikre udgave og tage taxier rundt på øen. Det er også billigt men mindre fleksibelt. Ofte venter chaufføren til der er flere, der skal samme vej, før han kører. Prisen er per person, så det er selvfølgelig en god ide for ham, men nogle gange upraktisk for kunden. Komforten er ikke eksisterende, da man sidder på laddet på noget, der minder om polstrede sæder. Men tag ikke fejl. Med den relativt friske kørsel chaufføren ofte har, bumper man lystigt afsted og forsøger efter bedste evne at holde fast og kompensere for den manglende affjedring.

Indlæg, der ligner

Lad mig høre, hvad du synes

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.