Urbania – Marche-regionens lille juvel

Urbania er lillebror til den lidt større by Urbino, som ligger i den italienske region Marche. Urbino er blandt andet kendt som fødested for den berømte renæssancemaler Rafael. Derudover er dens historiske centrum på Unescos verdensarvliste. Så Urbino er også et besøg værd, men denne gang skal det handle om den noget mindre Urbania.

Trofaste læsere vil på nuværende tidspunkt have opdaget, at jeg har en meget stor passion for Italien. Min store interesse for landet har blandt andet medført flere ophold på sprogskoler rundt omkring i Italien. Skolen i Urbania var én af dem. Det at gå på sprogskole er noget af det bedste – og hårdeste – jeg ved. Mere om det i et senere indlæg.

Urbania – afgjort værd at besøge

Jeg faldt pladask for denne lille, hyggelige og historiske by. Hvor Urbino har omkring 16.000 indbyggere, har Urbania blot små 7.000. Den ligger i regionen Marche, som er én af mine favorit regioner. Regionen har både kystlinje og badeliv, smukke gamle, chamerende byer og en pragtfuld natur. Der er bjerge mod vest og lavere, bløde, næsten hobbit-agtige bakker ud mod kysten. Urbania er et oplagt stop , hvis man er på kør-selv-ferie i Italien men kan også nås med offentlig transport. Der skal man bare kæmpe lidt mere for at komme frem. Men, simsalabim: færre turister! Jeg fløj for eksempel til Rom, herefter med tog til Termini (Roms hovedbanegård). Så var det videre med tog tværs hen over Italien til Pesaro på østkysten, hvor jeg endelig blev hentet af en minibus. BUM, så var jeg der.

Men det er hele besværet værd. Byen er lille og let at overskue. Der er gode restauranter og små hyggelige caféer. Ikke i vores danske café-opfattelse, hvor den står på burgers, chili con carne og café latte med mestendels mælk. Nej, her er det skøn, italiensk kaffe, lækre panini (små, ofte grillede sandwich). Ingen rug og spelt her, men pragtfulde tomater og mozarella, salami og oste. En himmerigsmundfuld! Og selvom jeg prøvede ihærdigt, lykkedes det mig aldrig at finde et postkort.

Hvad kan man opleve?

Byen er omkranset af floden Metauro, der giver byen kølige pusterum rundt omkring, hvor bænke er sat op. Og det kan være nødvendigt, når man besøger byen i juli måned. Ellers er det bare at slentre rundt i byen og nyde dens relativt få seværdigheder. Man kan nyde den aktuelle kunstudstilling i den gamle hertug-borg Palazzo Ducale, der også rummer et museum. Her er blandt andet udstillet to globusser, der er skabt af Gerhard Kremer (kaldet Mercatore). Gerhard er en interessant herre og skulle være grundlæggeren af moderne tiders søkort.

Gå heller ikke glip af Chiesa dei morti. Kirken og krypten er hjemsted for 18 mumier, der blev fundet tilbage i 1800-tallet. Mumierne menes at stamme fra 1500-tallet og har hver deres mere eller mindre drabelige baggrund. En guide på stedet fortæller gerne og levende om de forskelliges historier. Det er en special oplevelse og måske ikke for mindre børn, da mumierne er stillet fint op i montrer og har tøj på stadigvæk. Så en følelse af gys og gru er ikke helt til at komme udenom.

Opera til alle

Skolen, jeg gik på, har også undervisning af unge operastuderende. Det er en ekstra bonus, da de undervejs giver koncerter i kirker og på de små teatre i omegnen. Teatro Bramante i Urbania var lukket på grund af restaurering, da jeg var der. Men i nabobyen Sant Angelo in Vado var Teatro Zuccari åbent. Her gav de unge mennesker en forestilling, så hårene rejste sig. Det gjorde heller ikke noget, at vi kørte dertil i aftenskumringen med bløde bakker i søvnigt aftenlys og marker til alle sider, der var fyldt med solsikker i fuldt flor.

Tid til en kaffepause? Download mit kaffe-kørekort til den italienske kaffebar. Det kan løse de fleste udfordringer i den forbindelse!  Skriv dig på maillisten, bekræft din mail, og KØR!

Indlæg, der ligner

Lad mig høre, hvad du synes

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

1 Kommentar