Badeferie ved Comosøen

Skal jeg på badeferie, skal det være i havvand. Punktum! Jeg synes, søvand er en fesen erstatning for den friske oplevelse, der venter, når jeg bader og svømmer i havet. Det er en ubeskrivelig fornøjelse at svømme i det saltsmagende vand, se den riflede sandbund under mig og -nå ja – saltvandseffekten i håret gør jo heller ikke noget. Derfor var det en udfordring, der skulle afprøves og i bedste fald overkommes, da vi holdt badeferie ved Comosøen. Nærmere bestemt i en lille by – Gravedona – i den nordlige ende af søen. Find mit indlæg om byen Gravedona HER.

Gravedona er en lille, ikke særlig turistet by, der blandt andet rummer et lille, familiedrevet badehotel. Det havde, ret usædvanligt for området, pool og lå i den nordlige ende af søen. Da de omkringliggende bjerge skråner ned tæt til søbredden, er pladsen til stort anlagt byggeri ret begrænset, og det er ofte svært for hotellerne at få klemt en pool ind på området. Men det var lykkedes for Hotel Regina, der ovenikøbet lå direkte på søbredden. Afstand til sø = 0 meter!

En sø med meget at byde på

Vi ankom sen eftermiddag, varme og trætte efter den klassiske biltur gennem Europa. Nogle holder af at køre langt – I don’t. Så en dukkert var det eneste, der stod malet i alles øjne, da vi havde fået vores værelser. Udstyret med badehåndklæde og ja-hat begav jeg mig mod søbredden. Jeg havde forinden sikret mig i receptionen, at der ikke var farlige sø-dyr / fisk, man kunne støde på. Den meget tålmodige og pædagogiske receptionist mente heller ikke, de høje søplanter (jeg kunne se fra altanen!) ville udgøre nogen fare.

Resten er historie – som man siger. Jeg var ikke til at drive op fra den sø. Vandet var blødt, klart og behageligt køligt. Fri af planterne (!) svømmede jeg langs bredden og kunne undervejs holde pause på store, flade sten, der fra naturens hånd lå drysset ud på søbunden. Man kunne svømme så langt, man orkede. Ind til byen for eksempel, holde pause på kajen og svømme tilbage igen. Eller blot svømme til man ikke gad mere. Vi lærte hurtigt, at den ene vej som regel var lettere end den anden, da vind, strøm og bølger kan gøre ud- og hjemtur forskellig. Bølger, tænker du? På Comosøen? Jep, faktisk hang der malerier på hotellet, der viste en Comosø i fuldt oprør med skum på toppene. Det var dog ikke en oplevelse, vi fik med. Vi nød til gengæld daglige, rolige svømmeture med førsteklasses udsigt til alle sider.

Og nu til sø’s!

Nu var det gået sådan, så jeg ikke kunne få nok af pjask og sjask i søvand. Og der er en million muligheder for at fordrive tiden i og på søen. Vi lejede en speedbåd og havde en halv dag med vind i håret og skumsprøjt om ørerne. Der er ikke mange regler, men man må ikke sejle ind i folk og andre både. Chek! Vi havde mad, drikke og naturligvis badetøj med. Flere gange gjorde vi holdt ude på søen og sprang på hovedet i. Det kan man roligt gøre, da Comosøen er 410 meter på det dybeste sted. Søen er uendelig smuk, også fra vandsiden. Her er det muligt at se nogle af de mange, små byer, der klatrer op af bjergvæggen og de smukke, gamle villaer, som området er kendt for. Hvis det ikke skal være helt så mange kubik, kan man leje paddle boards, vandcykler og wind surfe. Endelig kan man vælge at drive den af på den lille færge, der dagligt forbinder de fleste af byerne hele vejen rundt om søen.

Mon ikke, du skal have en kaffe på din tur til Italien? Download mit kaffe-kørekort til den italienske kaffebar. Det kan løse de fleste udfordringer i den forbindelse!  Skriv dig på maillisten, bekræft din mail, og KØR!

Indlæg, der ligner