Bukkelægret – opvarmning til Besseggen

Gjende

Man kan sagtens nå et par vandreture i Norge på en forlænget weekend. Valget var faldet på nationaleparken Jotunheimen, som ligger godt tre timers kørsel fra Oslo. I dette område ligger nogle berømte tinder og ture, blandt andet Besseggen- en af de mest populære ture overhovedet i landet. Turen gåes årligt af op mod 30.000 mennesker. Vi valgte at gå “lillebroderen” til Besseggen, nemlig Bukkelægret, som ligger lige ved siden af. Dels for at gå en tur med færre mennesker og dels for at varme lidt op til Besseggen.

Norge

Det er meget enkelt: Der er næsten ikke noget Norge og nordmændende kan gøre galt i min optik. Sproget er charmerende (ja – jeg har noget med sprog!) og naturen er så overvældende flot, så jeg sidder og hopper i stolen for at komme ud og afsted. Ud at vandre, op over næste top, rundt om næste fremspring, hen over vidderne. Luften er ren og klar, og der er god plads. De skulle måske lige arbejde lidt med den brune ost – den bliver jeg aldrig venner med. Og regnvejret…Men bortset fra det, er der ingen røde streger i min bog.

Gjendesheim Turisthytte

Spise og sove – meget vigtigt!

Jeg er ikke typen, der slæber en stor rygsæk op over en fjeldtop. Ej heller ligger jeg i telt i al slags vejr på en øde fjeldside. Jeg
elsker at være ude i naturen men sætter også stor pris på en varm og tør seng at sove i. Heldigvis findes der hjælp at hente til både bagage og overnatning på denne tur.

Der ligger flere turisthytter i området, hvor man både kan spise og sove. Vi startede i Gjendesheim Turisthytte, som ligger ca. 30 km’s kørsel fra Beitostølen på bredden af søen Gjende,  og som er indgangsporten til mange af turene. Er man ude i god tid, kan man have held til at kunne reservere en plads. Nogle steder dog kun, hvis det er for flere nætter. Vi var hverken i god tid eller skulle være der mere end én nat af gangen. Så vi satte stor pris på den norske hytte-mentalitet, der hylder princippet om, at alle skal have en plads. Er alle senge optagede, hvad de var i vores tilfælde, får man en madras på gulvet. Og det fungerer sådan set fint. Hvis man har husket ørepropper og gerne en sovemaske til at lukke lyset ude. I hytten kan man købe måltider, der foregår på bedste højskolemanér, og man kan ligeledes betale for at kunne smøre en madpakke til turen.

Afsted til sø’s mod lillebror til Besseggen

Gjende båden

 

Semi udhvilede, efter en nat med femten andre personer sovende på gulvet i pejsestuen, lagde vi morgenen efter ud med en smuk sejltur på søen  fra Gjendesheim til Gjendebu, som ligger helt i den modsatte ende af søen. (I know, meget Gjende, læs mere om Gjende, Besseggen og området her) efter atr have gået Bukkelægret-turen, er man godt og vel halvvejs tilbage til Gjendesheim. Bådene transporterer også ens bagage mellem hytterne, så man kan nøjes med oppakning til en dagstur. Det er ret smart, synes jeg. Du kan enten selv stå for at bagagen kommer med båden og smide den af undervejs, før du selv sejler videre. Eller du kan parkere den i de fint indrettede små skure på kajen, hvor skipper så sørger for at få din rygsæk af og på båden. Du kan få alle informationer om tider og priser mv. her: Gjendebåten

Balsam for sjælen

Vi steg i land og efter at have fulgt bredden langs søen et stykke tid gik det op. Som i rigtig meget op. Sådan går det, når man på relativ kort distance skal 700 højdemeter op. Så bliver det stejlt og kræver en del pauser med indlagt vand og Firkløver chokolade. Jeg pustede og svedte, men formåede dog at nyde den fantastiske udsigt , når jeg holdt en af de utallige pauser. Og bedre og bedre blev den, jo højere op, vi kom. De rare nordmænd havde været så venlige at etablere kæder, man kunne trække sig op ved på de stejleste steder. Men ellers var det: hold fast – sæt af – kravl op strategien, der gjaldt. Vel oppe, satte vi os (læs: faldt om) i den bløde bevoksning og nød varm kaffe og en af de selvsmurte madder. Og stilheden. Der er SÅ stille. En fåreklokke, et vandfald langt væk var det eneste, der kunne høres, når vi selv var stille. Det er balsam for sjælen, og længe sad vi bare.

Der findes ikke dårligt vejr!

BukkelægretHerfra gik det lidt op og lidt ned. Både i terrænet og med vejret. Yr.no som er den norske udgave af DMI havde lovet blandet vejr med sol og skyer hele dagen, men sådan var det ikke helt. Vi havde ALT vejr, der er muligt at have. Vind, regn, sol, skyer, blå himmel. De skriver i alle fjeld guides, at man altid skal have tøj med til alt slags vejr. Det forstår jeg nu. Når der ikke stod regn vandret ind i hovedet på os og skyerne lettede, var det smukt. Helt vanvittig, usandsynligt smukt. Gjendesøen lå turkisblå under os, vandfald væltede ned over mægtige fjeldsider, 360 graders udsigt til nogle af Norges højeste fjelde med sne på toppen. Farver, lys og landskab gik op i en højere enhed, og vi sagde ikke meget andet til hinanden end: hvor er her FLOTT (de to t’er er den norske udgave).

 

 

Memurubu Turisthytte forude – yeahhhhh!

Vi kunne dårligt løsrive øjnene fra den hysterisk flotte natur, vi gik i. Men alting har en ende, og man skal jo ned. Nedstigningen var ret brat, der er ikke andet at sige til det. Jeg gik længe henover fjeldet og kunne se hytten ligge laaangt nede, og der var ligesom ikke nogen sti at øjne nogen steder. Måske har de lavet en slidske, eller en brandmandsstang?? På billedet herunder kan man ane hytten som en lille sort plet midt i billedet. De fleste nordmænd, vi mødte, gik sådan en tur ubesværet og dansede let på tå ned af fjeldet. “Du skal bare gå langsomt, så er der ingen fare”, rådede en norsk kvinde mig dog til halvt nede mod hytten. Det råd tog jeg til mig og kom i fin stil frem til Memurubu Turisthytte, hvor en kold øl, et spil kort og en seng på en sovesal ventede.

Memurubu turisthytte

 

Indlæg, der ligner

Lad mig høre, hvad du synes

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

3 Kommentarer

  • SVAR

    […] Jeg var meget i tvivl inden, vi tog af sted, om turen var for hård. Lad mig være ærlig og sige, Besseggen er ikke for dårligt gående. Faktisk kræver turen en hæderlig fysisk form. Også god psykisk form, men mere om det senere. Jeg er på ingen måde top-atlet. Ej heller trænede jeg i måneder forinden. Men det er en god ide at have gået / løbet en del inden og lavet lidt squats, så benene er stærke og udholdende. Turen over Besseggen er beregnet til 6-8 timer, er ca. 14 km lang og man skal gå ca. 1200 meter op og ned, og med almindelig standard-dansk-middel-form kom jeg over i fin stil. (Du kan læse om en mindre krævende tur i samme område HER.) […]

  • SVAR

    […] til vandreturen på Bukkelægret og Besseggen i Norge sidste sommer. Læs mere om Bukkelægret HER og Besseggen HER. Jeg var naturligvis forudseende og havde læst på lektien. Alle steder var […]

  • SVAR

    […] til vandreturen på Bukkelægret og Besseggen i Norge sidste sommer. Læs mere om Bukkelægret HER og Besseggen HER. Jeg var naturligvis forudseende og havde læst på lektien. Alle steder var […]