Vandretur på Norges flotteste fjeldtop – Besseggen!

Besseggen with Bessvattnet

Arj, hvor jeg elsker at spænde vandrestøvlerne på, smøre en madpakke og sætte  af sted ud i naturen. Både i Danmark og udlandet. Et af mine absolutte favorit-vandre-lande er Norge. Der er så vidunderligt smukt, kæmpe vidder, søer, fjorde og fjelde i alle højder og former. Skal du gå én tur i dit liv, du aldrig glemmer, skal du tage turen over Besseggen. Det er en af Norges mest elskede klassikere, og jeg forstår godt hvorfor.

Besseggen and Memurubu

Kan en dansker komme over Besseggen?

Nordmændene er jo hard core. Jeg så både ældre damer, mindre børn og hunde på ruten, men alle disse kategorier var norske og fjeldvante og havde ikke i nærheden af de sammme udfordringer som os danskere. Men sådan er det. Nordmænd er vant til at vandre i fjelde, både børn, hunde og voksne.

Jeg var meget i tvivl inden, vi tog af sted, om turen var for hård. Lad mig være ærlig og sige, Besseggen er ikke for dårligt gående. Faktisk kræver turen en hæderlig fysisk form. Også god psykisk form, men mere om det senere. Jeg er på ingen måde top-atlet. Ej heller trænede jeg i måneder forinden. Men det er en god ide at have gået / løbet en del inden og lavet lidt squats, så benene er stærke og udholdende. Turen over Besseggen er beregnet til 6-8 timer, er ca. 14 km lang og man skal gå ca. 1200 meter op og ned, og med almindelig standard-dansk-middel-form kom jeg over i fin stil. (Du kan læse om en mindre krævende tur i samme område HER.)

Besseggen view

Og så til tops!

Ruten går langs med søen Bessvattnet, som man har udsigt over fra højderne det meste af turen. Det kan slet ikke beskrives, hvor smuk en tur, det er. Jeg håber, billederne i indlægget giver en fornemmelse af det. Besseggen er i virkeligheden den berømte bjergkam, man klatrer op over undervejs, og som har lagt navn til turen. Vi var heldige at have fint stille vejr med skyer og sol, da vi gik turen. Vejret kan skifte på ingen tid i fjeldene. Så det kan ikke gentages nok, at man skal chekke vejrudsigt og spørge de lokale til råds, inden man starter. Læs mere om sikkerhed på turen HER.

Besseggen flowers

Op skal man jo, så starten er hård. Man puster som en sindssyg og holder pauser med Kviklunsj-chokolade og varm saft fra termokanden. Jævntligt møder vi skilte, der opfordrer folk til at vende om, hvis de har brugt mere end så og så meget tid på at nå dette skilt. Vi var heldigvis på den gode side af tids-rammen og fortsatte hen over fjeldsiden. Frokost bliver holdt i solen med støvlerne sparket af og liggende på et underlag i den bløde bevoksning. Som sædvanlig smager madpakken himmelsk i det fri.

Nu følger flere timers vandring lidt op, lidt ned og gennem sneklædte områder (i juli). Ustandseligt må vi stoppe og se os omkring (man er nødt til at holde øjnene på stien, når man går), for det er SÅ smukt uanset, hvor vi kigger hen. Nedad mod søen, der har den mest sindssyge blå farve, over på den anden side af søen, hvor nye tinder dukker op, bagud på stien, hvor smukke fjeld-blomster stråler i solen.

Besseggen snow in july

Op over Besseggen!

Omsider når vi frem. Til Besseggen. Den smalle, stejle klippe-kam, man skal klatre op ad for at komme videre. Og det er her den psykiske form kommer ind i billedet. Kammen er på det smalleste sted kun 2 meter bred med stejle fald ned til begge sider. Man skal op over store sten og klippestykker, hvor man for det meste kan holde sig inde på midten af stien. Men enkelte steder, er man nødt til at komme lidt yderligt.

Besseggen ridge

Jeg ved ikke med jer, men jeg kan godt have en snert af højdeskræk. Så med blikket stift rettet mod toppen og et godt tag i klipperne kom jeg op. Et skridt af gangen, tag fat, sæt af, tag fat, sæt af. Det er ikke teknisk svært, men hårdt! Selve klatreturen op ad kammen tager vel 20-30 minutter, men det er klart den del af turen, der fylder mest. Både i anstrengelser og – for mig – psykiske udfordringer. Mange hundrede meters fald ned mod søen tæt ved stien kan godt give mig lidt hjertebanken og klamme håndflader. Men op kom jeg, og følelsen af at stå på toppen er ubeskrivelig. Jeg var helt høj, og ikke mindst højt oppe. På toppen er man 1700 meter over havet, hvilket passer meget godt med, at området Jotunheimen indeholder nogle af Norges højeste fjelde.

Besseggen ridge top

Kammen besteget, toppen nået!

Nu skulle man tro, at man kunne hvile på laurbærerne. Men næ nej, nu venter et par timers vandring, før man er nede igen ved udgangspunktet. Benene er ved at være møre, og det kræver sin mand / kvinde at komme ned af de – nogle gange  – stejle steder. På de stejleste steder, hænger der kæder, man kan holde fast i. Efter syv timers hård, vidunderlig, krævende, sjov og fantastisk vandring sidder vi i Gjendesheim-hytten med en kold øl og udsigt over søen. Vi stirrer mod toppen, og klapper os selv godt og grundigt på skulderen over veludført arbejde.

Der er en del praktiske ting, der er gode at vide om turen over Besseggen – de kommer i næste indlæg!

 

Besseggen

 

Indlæg, der ligner

Lad mig høre, hvad du synes

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

3 Kommentarer