Cinque Terre – en italiensk bid af paradis

Manarola havn

Cinque Terre er et område, der huser fem, små maleriske byer i forlængelse af hinanden på vestkysten af Italien, lige syd for Genova. Og så er det paradis på jord. Her er ganske enkelt ALT, hvad hjertet begærer. Det smukkeste landskab med terrasser op af stejle bjergsider, fyldt med vinstoke, havet der ligger dybtblåt under én og de fem små, vidunderligt smukke byer. Det betyder strengt taget, at man kan foretage sig alt det, jeg holder meget af. Bade, vandre og spise god mad. Og så byder Italien jo som oftest på fantastisk vejr. Selv i september havde vi 25 grader plus og bagende sol i løbet af dagen.

Hvor skal man bo?

Jeg har nu to gange boet i den næst-sydligste by Manarola. Og den vil jeg også vælge næste gang. Den er helt ualmindelig smuk og charmerende. Og uden at den får den der kulisse-agtige fornemmelse, jeg kan få nogle gange med disse små byer. Hvor der egentlig ikke bor nogen, men de eksisterer fortsat på grund af turismen.
Der er stadig 250 fastboende i Manarola, og bevares, det er ikke mange, men det gør, at man føler, det er en rigtig by. Byen har desuden adgang til havet, så man kan hoppe i det krystalklare Middelhav fra havnen. Havn og havn. Der er en mole, hvor den lille færge, der sejler mellem byerne, kan lægge til, og så kan de lokales joller komme ud på havet herfra. Ellers er det på klipper (ret ukomfortable at sidde på) man nyder sol og vand. Heldigvis er der stiger fra klipperne, så man kan komme ned og især op igen uden de helt store problemer.

Hvad kan man lave?

Den altoverskyggende attraktion i Cinque Terre er det fuldstændig vidunderlig landskab, fyldt med vandrestier mellem byerne og op i baglandet. Her er ikke museer eller kirker i stor stil. Ej heller berømte personers fødehjem eller forlystelsesparker. Det er det simple liv, forstået på den absolut mest positive måde, jeg kan forestille mig.  Man kan få dage til at gå med at udforske vandreturene på kryds og tværs. Eller vælge at vandre fra by til by.
Afhængig af form og temperament kan man tilbagelægge ruten mellem to eller alle byer på en dag. For mit vedkommende er en tur mellem to byer passende. Der skal jo også være tid til at sidde og nyde en god frokost med kølig lokal hvidvin i den by, man når frem til. Der kører tog efter en ret jævnlig køreplan mellem byerne, så man kan altid smide sine ømme ben i et togsæde, hvis man ikke orker at gå turen tilbage igen. Og den tur, man brugte tre timer på fra Manarola til Corniglia (nabobyen) tager så fire minutter i tog.

Manarola

Alt i Manarola er tæt og småt. Vi lejede en lejlighed, hvor der var alt, hvad vi skulle bruge og tilmed altan. Mange af lejlighederne er restaurerede og fremstår lækre, med velfungerende køkken og bad. Der er ikke så meget plads, men der er charme for alle pengene. Trods sin lille størrelse har Manarola en del restauranter, små barer og butikker at byde på. Man må ikke snyde sig selv for en indkøbstur i den lokale COOP. Uha, tænker du, stort supermarked. Men næ nej, butikken er godt nok en dagligvarehandel, men den kommer ikke over 20 kvadratmeter i areal. Til gengæld sælger de pesto fra store spande, ost, pølse og brød, der smager så englene synger. Og alt det andet, man har brug for i en husholdning. Det er sparsomt med det engelske, men med fagter og enkelte italienske gloser, kommer vi i mål.

Bare at gå rundt i byen er en oplevelse. Alt går op og ned med til tider stejle trappetrin, så man skal være rimeligt godt gående for at komme omkring. Gaderne snor sig ind og ud. Snart er man væk inde i en port, snart kommer man ud på et lille solbeskinnet torv med fuld udsigt over Middelhavet højt oppefra. De ældre mennesker på bænken hilser smilende, når man pruster sig forbi, og man bliver aldrig helt væk. Går man nedad, rammer man på et eller andet tidspunkt hovedgaden.

Restauranter ligger spredt ud i byen med de fleste nede i bunden af hovedgaden mod havnen. Jeg faldt nu for Trattoria Dal Billy, der ligger oppe i toppen af byen. Trods navnet er den gennem-italiensk og laver rigtig god mad. Meget af menuen består af fisk og skaldyr – vi er jo ved havet – og de serverer således en 12-retters maritim antipasti, som absolut er værd at kaste sig over.

Efter en af vandreturene fandt vi baren Nessun Dorma. Den ligger helt i bunden af byen, hvor man skal ud af kyststien og op af et hold trapper. Her ligger en tilbagelænet, afslappet bar med sofapuder, lave borde og loungemusik. Derudover nok byens bedste udsigt ind over havnen og byen. Mange steder i Italien får man en lille skål chips med, når msn bestiller en drink om eftermiddagen. Her ankommer en hel, lille anretning på en stenplade med oliven, chips, pølse og brød. Ganske uden beregning. Tag derop sidst på eftermiddagen, hvor solens lys står lige ind på byen. Bellissimo!

Praktik

Vi fløj til Milano og lejede herfra en bil. Køretiden til Cinque Terre og Manarola er ca. 3 timer.

Der går tog, bus og færger mellem alle fem byer i Cinque Terre. Tidstabellen skifter henover året, så spørg efter den aktuelle på stationen.

Book for guds skyld overnatning hjemmefra. Vi bookede gennem Arbaspaa, som har nogle rigtig fine lejligheder.

Få fat i et kort over stisystemet i Turistinformationen. Det gør det hele lidt lettere.

Tid til en kaffepause? Download mit kaffe-kørekort til den italienske kaffebar. Det kan løse de fleste udfordringer i den forbindelse!  Skriv dig på maillisten, bekræft din mail, og KØR!

Indlæg, der ligner