Sevilla i marts – ja tak!

Sevilla er et seriøst godt bud på sol og varme, når vi slider med kulde og mørke herhjemme. Jeg var i Sevilla i starten af marts og var flittig med både solcreme og skygge – YES!

Januar, endnu værre februar. Så behøver jeg faktisk ikke mere sne og kulde. Derimod går jeg meget ind for sol og varme på det tidspunkt. Nu faldt det sig således, at gaven til kæresten – en forlænget weekend – skulle indløses i marts. Han havde valget mellem to spanske byer og valgte – heldigvis – Sevilla.

 Hvordan kommer man dertil?

Det er ret let at komme til Sevilla, synes jeg. Mange synes, det er besværligt, og derfor er der ikke ligeså mange turister her som for eksempel i Barcelona. Vi fløj til Malaga, og billetter hertil kan være ret billige, hvis man rammer rigtig timing. Fra Malaga lejede vi bil og kørte de godt to timer ind i landet. Der går også tog mellem Sevilla og Malaga, hvis man ikke vil køre selv. Jeg havde lejet en lejlighed i centrum tæt ved floden Guadalquivir, og den inkluderede en terrasse med aftensol, klapren fra hestevogne på brosten og gåafstand til det meste.

For en garvet nordboer, er det intet mindre end fantastisk at træde ud af døren en eftermiddag i marts og udbryde: Jamen, det er jo lunt! Men det var sådan, det var. Solen skinnede fra en skyfri himmel alle fire dage, og nogle – ikke mig – blev faktisk forbrændte og måtte trække i skygge. Sevilla kan blive rigtig varm om sommeren, gerne omkring fyrre grader, så forår og efterår er perfekte tidspunkter at rejse dertil. Varme betyder udeliv, og vi tilbragte hele dagen og aftenen udenfor, og der er masser at foretage sig i Sevilla.

Sevilla er et sansebombardement

Som nævnt før, skinner solen pænt meget i Sevilla. Og det er for mig forbundet med enorm livskvalitet blot at sidde på en café, en bænk i en park eller slentre formålsløst rundt i smalle gader i SOLSKIN. Jeg kan få lang tid til at gå med at hænge ud og betragte verden. Fra starten bemærkede vi en duft, der mindede om jasmin i luften. Ligegyldigt, hvor i byen, vi befandt os. Det gik op for mig, at duften kom fra de 25.000 blomstrende appelsintræer, der er plantet med rund hånd overalt i byen. Det lyder af mange, og det er det også.

Synssansen får også en på opleveren. Udover den indlysende smukke by med huse i brændte farver, smedejernsaltaner, grønne pladser og fontæner, er der guf for øjet alle steder, hvis man vinkler det lidt. Kast et blik gennem en åben port og se, de smukke kakler i alle farver på vægge og gulve, blomster i krukker og små, elegante springvand. Kig op under de smukt svungne smedejernsaltaner, de har ofte en farvestrålende mosaik på undersiden. Læg mærke til, hvordan den koboltblå farve går igen i mange af kaklernes mosaik.

Og så er der smagsløgene. Hold nu op, hvor fik vi meget god tapas. Jeg vil ikke engang begynde at remse op, hvilken af tapasbarerne, der var favoritten. Lad os bare slå fast: der var mange. De har indrettet menukortet (ofte kun på spansk!), så man kan vælge efter størrelse: tapas (lille portion), 1/2 portion eller normal portion. Det er ret smart, for hvis man er tapas-elsker, som mig, kan man komme ret godt rundt i et spisekort og få smagt flere forskellige ting på én middag. Der er langt mellem turistfælderne, og det betyder gode råvarer, der er godt tilberedt. Og barerne / restauranterne er fyldt med spaniere, der nyder 2-4 tapas hver og et glas vin. Husets vin er formidabel og ligger ofte på 20 – 25 dkr pr. glas. Tapasretterne varierer alt efter ingredienser, men prisniveauet er lavt sammenlignet med danske forhold.

Er der noget at se?

Det korte svar er JA! Og det meste er i gå-afstand. Men det lidt længere svar kunne være, at byens størrelse taget i betragtning, er der faktisk en del seværdigheder.
Blandt dem vi nåede var katedralen, Catedral de Sevilla. Den er stor på alle  måder og den største kirke i Spanien. Man kan formentlig bruge dagevis på at gå den igennem, men vi valgte at lokalisere Christoffer Columbus’ gravmonument. Der er lidt uenighed om, hvorvidt det rent faktisk er Columbus’ him self, der ligger der. Eller hans søn. Men et gravmonument er der, og man fornemmede klart historiens vingesus. Klokketårnet er højt (93 m.) og bygget op om den oprindelige minaret.(Kirken startede som moské under maurisk herredømme). Man kan gå hele vejen til toppen, hvor en storslået udsigt venter. Og en pause, inden man skal ned igen.

Vi var også omkring Alcázar, som er et fint, lille palads, eller kongeslot, om man vil. Det spanske kongepar benytter stadig en del af slottet, når de besøger Sevilla. Det er et overflødighedshorn af kakler i farver, udsmykkede lofter og gulve og den mest vidunderlige park. Fyldt med fontæner, flere kakler på vægge, gulv og bænke og en frodig vegetation. Vi smed os på en kakkelbænk og nød solen for en stund.

Flamenco – et absolut must

Vi tilbragte en del tid i det gamle jødiske kvarter-  Santa Cruz. Ofte, fordi vi for vild i de meget små, smalle og hyggelige gader. Men her er også et væld af butikker og små snedige tapasrestauranter. Og her kom vi tilfældigt forbi et sted, der havde flamenco shows. Man bliver på sin vej rundt i byen tilbudt rabat på adgang til flamencoshows, som er ret hot i Sevilla. Men jeg vil jo helst ud af turistfælderne og finde det mere lokale. Flamenco siges  i øvrigt at være opfundet i Andalusien, så de måtte være ret skrappe til det i den region. På vores vej rundt i byen var der rigtig mange flamenco-kjole-butikker og flamenco-tilbehør-butikker. Smukt og anderledes. Udstyret var farverigt og fyldt med palietter, frynser og flæser. Jeg overvejede at købe en kjole, et sjal eller bare en vifte, så da?? Men det fungerer bare ikke rigtig på samme måde, når man sætter fødderne på dansk jord en kold dag i marts, vel?

Vi fandt tilfældigt Casa de la guitarra, og det var virkelig et lille, lokalt sted. Med plads til 30-40 tilskuere, og hvor scenen udgjordes af et lille hævet plateau, nærmest for fødderne af 1. række. Der var free seating, så vi kom i god tid. Og hvilken oplevelse. Igennem en time sang, spillede og dansede tre personer, så det rungede i gulvet, sang i ørerne og flamencodanserens hårpynt fløj til alle sider. Og gåsehud på armene var der nok af. Det var meget intenst og gribende. Det overraskede mig, at der var så meget sang og guitarspil. Men det viste sig, at det var den oprindelige flamenco. Dansen er først kommet til senere. Forestillingen bød på 1/3 af hver: sang, guitarspil og dans. Fuldstændig forrygende – go see!!

Sevilla indeholder alt, hvad jeg ønsker mig på en forlænget weekend. Nuvel, det var kærestens gave, men man kan jo godt have ønsker selv! Og så er den er overkommelig i størrelse. Når det er sagt, stod skridtælleren på langt over de anbefalede titusind daglige skridt. Og vi havde endog rigtig god kontakt med fødder og ben i de fire dage. Der er meget at se og meget at lave, uden at det bliver uoverskueligt. Vi blev slet ikke færdig på de fire dage, og det er stensikkert, jeg skal ned og dufte til appelsintræer igen.

Indlæg, der ligner