1-dags tur til Venø

Sommer i Danmark. Uha, det fås næsten ikke bedre. Jeg har været på tur til Venø, som er endnu et sted, der er inspireret af mine læseres Somewhere Else-steder i Danmark. Venø er en lille ø i Limfjorden. Nina Eiter, der foreslog Venø, har selv tidligere boet på øen gennem flere år. Hun kom med masser af gode tips til en 1-dags tur, og det nyder vi nu godt af. Glæd dig til endnu en fantastisk, lille perle i dejlige Danmark, som ikke er overrendt af turister.

“Færgen er i havn om få minutter”

Det kan du roligt tage helt bogstaveligt. Man skal med færge for at komme til Venø, men overfarten tager 2-3 minutter! Jeg havde nærmest lige parkeret bilen på færgen, da vi skulle af igen. Man kan ikke bestille plads, men færgen sejler hvert 20. minut. Jeg spurgte, om vi kunne være sikre på at komme retur sidst på eftermiddagen, og svaret var meget betryggende. Færgen sejler, til der ikke er flere i kø! Meget fin service, hva´? Returprisen for bil med op til 8 personer er 95 kr. Du kan læse mere om Venøfærgen HER.

På opdagelse på Venø

Man kommer i land fra færgen på sydspidsen af øen. Der er stort set kun én gennemgående vej på Venø, så det er let at finde rundt. Øen er et oplagt cykel-mål, da der ikke er mange biler, og der køres meget roligt på de smalle veje. Du kan sagtens nå at se meget af Venø på en 1-dags tur. Har du mere tid og ønsker at blive lidt længere,  er der forskellige overnatningsmuligheder, du kan læse mere om HER.

Venø kirke

Vi startede vores dagstur med et besøg i Venø kirke, som er opført i 1500-tallet og er Danmarks mindste kirke. Der er åbent døgnet rundt, og her afholdes gudstjenester hver søndag for øens ca. 200 beboere. Op til 2004 var det præsten, der stod for skoleundervisningen af øens børn. Kirken blev nyrenoveret i 2016 og har nu et rigtig fint, lyst og enkelt kirkerum med plads til 55 personer. Man har bevaret en bid af de oprindelige kalkmalerier, der ses tæt ved orglet.

Værd at nævne er også alterbilledet “Stenbillede”, der er malet af Knud Agger i 1970. Det er inspireret af en strandsten på Venø og er meget specielt, smukt og med et helt eget lys.

Venø bøf eller Rulleål?

Nu var sulten ved at melde sig, og Nina havde anbefalet en frokost på Venø Kro. Vejret var pragtfuldt, så vi slog os ned i den hyggelige gårdhave, hvor man sidder i læ og stadig kan skimte havet, der ligger højst 10 meter fra kroen. Jeg var fast overbevist om at prøve Venøbøf. Retten består af tynde skiver stegt, marineret kød, kartofler, salat og to slags dressing. Jeg kan godt her røbe, at det smagte aldeles vidunderligt. Som i VIRKELIG godt. Ifølge Nina er opskriften på marinaden en velbevaret hemmelighed!

Rulleålen, som vores sidemænd prøvede, er en anden lokal delikatesse. Man udbener en ål, fylder godt op med friske krydderurter, ruller ålen som en pølse og lader den koge. Når den er afkølet, skæres den i skiver og serveres med groft brød og gerne en øl og snaps.

Venø er et naturparadis

Nu var det tid til at udforske den smukke natur på Venø. Det er tilladt at færdes til fods nærmest overalt på øen. Vi satte først kurs mod Venøborg. Det er egentlig en lejrskole, men det er godt at kende navnet, da det står på skiltet, hvor man skal dreje til venstre fra hovedvejen. Man kan fint parkere ved lejrskolen, som ligger højt oppe med en mageløs udsigt over fjorden og fastlandet. Man kan gå ad en smal grusvej ned til stranden, hvis man vil bade eller slentre en tur langs den mennesketomme, naturskønne strand. Her er ro, svaler, lyngplanter, forblæste fyrretræer og fjorden, der klukker lystigt under os.

Nørskov Vig

Tilbage på hovedvejen fortsatte vi nordpå og fulgte skiltet mod Nørskov Vig. Her skal du køre lidt forsigtigt, da vejen fra nu af er en ret så bumpet grusvej. På vejen mod parkeringspladsen passerede vi gården Nørskov. Her har man siden 1940’erne produceret kartofler og har i dag også fåreavl. Gården leverer “smagen af Venø” i form af lammekød og kartofler til restauranter og butikker og har også en gårdbutik.

Med lidt tålmodighed og snilde kom vi fint frem til en lille parkeringsplads. Vi var nu helt ude ved vandet, så endnu engang var der mulighed for at dyp i fjorden. Fra parkeringspladsen går der stier mod vigen, man fortsætter blot med vandet på sin venstre side. Området er et vildtfuglereservat og er fredet i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli. Jeg var der heldigvis udenfor den periode og bevæbnet med vand og vandresandaler gik jeg mod vigen. Der siges at være en bestand af plettede sæler ude på odderne ved vigen, men dem så jeg nu ikke noget til.

Til gengæld var jeg kommet i fugle-land. Nærmere betegnet måge-land. Der var fjer, dun og måger overalt, og mågerne var mildest talt ikke var begejstrede for mit besøg og skreg som sindssyge. Jeg nåede lige at overveje, om man havde hørt om angrebsmåger?? De viste sig nu at være meget fredelige om end noget larmende.

Venø kaldes for Limfjordens hjerte, og det forstår jeg godt! Men ser man vigen ovenfra, danner den helt bogstaveligt et hjerte. På en halv times frisk vandring, nåede jeg til midten af “hjertet.”

Kan jeg nå endnu et havdyp?

Dagen gik på hæld, men inden vi kørte mod færgen, drejede vi igen fra hovedvejen ved den offentlige badestrand. Den ligger på østsiden af Venø og har en fin sandstrand og dejligt lavt vand at bade i. Så jo, jeg nåede endnu en tur i bølgerne, inden vi kørte tilbage mod færgen. Der var ikke kø, og som lovet kom vi sikkert tilbage til fastladet efter en pragtfuld dag på den lille, smukke Venø.

Hvis du fortsat vil modtage gode historier, tips og tricks til ture, så meld dig til mit nyhedsbrev herunder:

Indlæg, der ligner