En ny (dykker-) verden åbner sig!

Ok, det at dykke er noget af det mere vilde, jeg har kastet mig ud i. Nogle kan måske huske, jeg tidligere skrev om et prøvedyk, jeg tog i Thailand. Da jeg kom op af havet igen, var min første tanke, at DET HER skulle jeg have mere af. Læs med her og se, hvordan det gik, da jeg satte mig for at tage et PADI Open Water certifikat:

Dykke i Europa – tag til Kroatien!

Kroatien er blandt de bedste dykkerdestinationer i Europa med klippekyster og krystalklart vand.  Valget faldt på øen Korcula, der ligger ud for havnebyen Split. Begge børn havde besøgt den lille, kroatiske ø sidste år for at dykke og var ret begejstrede. Der findes flere dykkerskoler på øen, men vi valgte Croatia Divers i byen Vela Luka, hvilket var et godt valg. Fra første mail, har de været total chekkede, hjælpsomme og ikke mindst meget pædagogiske! En vigtig pointe, når man skal ud i et overskride-grænser-projekt. De sørger for, man bliver tilmeldt kursus, får tilsendt teorimateriale og hjælper med hotel / lejlighed.

Bobby er dykkercentrets ejer og omdrejningspunkt. Han er en energibombe og deler gerne ud af sine mange års erfaring i dykkerverdenen. Alle problemer, store som små løses med højt humør, og han er altid klar til en snak og et godt grin.

På arbejde – over og under vandet

Da jeg havde klaret teorien hjemmefra, var det direkte i vandet den første dag. Det vil sige efter at have prøvet 4 forskellige våddragter og fået vabler af at hive og slide dem af og på. Det er gået op for mig at dykning også indebærer en del fysisk arbejde. Våddragt af og på er afgjort ikke min yndlingsdisciplin! Til gengæld gør den, at man ikke fryser, når man er i vandet i længere tid.

Efter at have svævet rundt i det smukke undervandsland i Thailand, var jeg mere end klar til at dykke ned i Kroatiens krystalklare, blå hav. Klar til at udforske, kigge og nyde denne nye verden. MEN – først skulle jeg igennem to en halv dags øvelser under vand. Man øver fornuftigt nok alverdens forskellige ting, så man kan klare sig godt i vandet. Både almindelig “færden” under vand (balance, svømmeteknik, vejrtrækning) og, hvis noget skulle gå galt. Dykning er ikke ufarligt, og det er vigtigt, at man er trænet til at tackle forskellige situationer.

De næste par dage tilbragte jeg mere tid under end over vandet. Min venlige og pædagogiske instruktør, Chris, sørgede for, at alle øvelser blev gennemført, og han gav ikke op, før jeg kunne dem ordentligt. Jeg måtte også have en “psykolog-time” hos ham, da jeg undervejs syntes, at det var liiiige ved at være lidt for udfordrende. Jeg er altså ikke meget for at skulle tage regulatoren (mundstykket, hvor man trækker luft) ud af munden eller få slukket for luften på 6 meters dybde. Det var en del af øvelserne, bevares, og han tændte da også for den igen, da jeg MEGET klart signalerede “out of air” – men alligevel. Chris fik hurtigt bragt mig tilbage på sporet, og jeg fortsatte med Bobby’s motto for mit indre øre: dykning skal være SKÆGT!!

Fri til at komme ud på åbent vand

Og hold nu op, det var skægt. Det var en fantastisk følelse at have afsluttet den sidste øvelse og vide, at nu var jeg certificeret. Dagen efter gik det i fuld fart ud over det mørkeblå hav i dykkerbåden, hvor jeg nu sad og følte mig total dykkeragtig og som en del af gruppen, der skulle på dykkertur. På to en halv dag var jeg blevet i stand til at sætte hele molevitten af udstyr sammen, chekke at alt fungerer, bevæge mig forholdsvis fornuftigt i vandet og følges med en gruppe på tur under vand.

Her nede under overfladen ventede den nye verden på mig. Det var en helt fantastisk følelse og oplevelse at dykke uden at være “i skole”. At kunne blive dernede, se og opleve det nye univers, der udfoldede sig. Det blev næsten meditativt, da jeg bevægede mig roligt og langsomt gennem vandet, og eneste lyde var min egen vejrtrækning og boblerne fra udåndingen.  Og der var smukt – utroligt smukt. Klippeformationer, fisk i stimer og sollyset, der faldt ned gennem det blå vand.

Chris sagde til mig, at alle kan lære at dykke. Men om dykning er for alle, er selvfølgelig en anden sag. Jeg kommer helt sikkert til at dykke igen. Selvom kurset var hårdt arbejde – både fysisk og psykisk – var det absolut det hele værd. Når jeg først svævede i det blå, så på fisk, klipper og blæksprutter og en helt ny farvesymfoni – ja, så blev det ikke meget bedre. Det kunne meget vel blive vanedannende! (Det er mig med den gule snorkel!)

Indlæg, der ligner

Lad mig høre, hvad du synes

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *