Umbrien i Italien har alt – undtagen turister.

Regionen Umbrien ligger midt i Italien. Bogstaveligt talt. Den kaldes Italiens grønne hjerte og har Toscana som endog meget velbesøgt nabo mod vest og regionen Marche mod øst. Det gode ved Umbrien er, at her er præcis ligeså vidunderligt som i naboregionen Toscana. Her er fantastisk mad, pragtfulde vine, små middelalderbyer og store kulturoplevelser. Det endnu bedre er, at her ikke er nær så mange turister som i Toscana. Her kommer første af en række indlæg om denne fantastiske region.

Den lille by på bakketoppen

Der ligger en by i Umbrien, som ikke er så let at finde. Men finder man den først, er man et lille stykke nærmere lykken. Byen hedder Trevi, og ligger på en bakketop i 400 meters højde. Her har den ligget siden romertiden, og man kan stadig se rester af den gamle romerske bymur.

Trevi rummer som mange andre italienske byer både den nyere bydel og det historiske centrum. Jeg boede i det historiske centrum, som er et virvar af smalle gader, der går på kryds og tværs. Byen er så godt som bilfri, hvilket er smart for både beboere men så sandelig også for bilerne. Jeg spottede en ældre Fiat Punto, der sneglede sig ned af en gade med ca. 2 cm’s afstand fra hvert sidespejl til husmuren! Hotellet, jeg boede på, var en oplevelse i sig selv og kræver sit eget indlæg (kommer næste gang!)

Byens hjerte udgøres af Piazza Mazzini, som indeholder rådhus, restauranter, nogle få butikker og sidst men bestemt ikke mindst – Caffé Roma. Her mødes de lokale til en café eller en drink, mens de sludrer i skyggen for den bagende sol. Jeg kan med rette skrive “de lokale”, da der nærmest ikke findes turister i Trevi.

Trevis “guld”

I butikkerne kan man købe cashmere, lædervarer og selvfølgelig områdets “guld” – olivenolien. Umbrien er vidt berømt i hele verden for sin fantastiske olivenolie, og med 300.000 oliventræer omkring Trevi har byen en ret fremtrædende position som olivenolie-producent. En særlig olivenhistorie findes her også: Ikke langt fra byen står et 1700 år gammelt oliventræ, hvor Trevis skytshelgen Sankt Emiliano siges at være blevet henrettet. Det er naturligvis ret usædvanligt at et træ kan overleve så mange år, hvor alle andre træer rundt omkring er blevet plantet påny. Nogle mener, at Sankt Emilianos ånd bor i træet , og det derfor er på vej mod sin 2000 års fødselsdag. Det kan man jo tænke lidt over, men faktum er, at oliven, træer og olie har en meget vigtig rolle i området.

Lille by – meget at gøre

Trevi har nogle fine seværdigheder, som man i ro og mag kan slentre rundt og besøge. Sankt Emiliano har naturligvis sin egen kirke, som er byens domkirke. Villa Fabri er oprindeligt et gammelt palads og udgør i dag turistkontor. OG – her er en vidunderlig have med udsigt over dalen og duftende krydderurter i store bede. Teatro Clitunno er et fint lille teater, hvor der afholdes koncerter og teaterforestillinger. Sankt Francesco kirken fungerer nu som museum (arkæologisk og kunstmuseum). Og så vil jeg virkelig anbefale bare at forsvinde i de små gader og gå på opdagelse. Snart dukker rester af den gamle bymur op, snart kommer man til et vidunderligt smukt udsigtspunkt og pludselig står man under den gamle byport, hvor kriminelle blev hængt fra en ring i loftet. Det er en dejlig svalende fornøjelse at spadsere en tur ned af La Passegiata, der er en allé med skyggefulde træer, legeplads og den skønneste udsigt over dalen.

Trevi er også et rigtig godt udgangspunkt for at besøge andre af Umbriens byer og områder, så hæng på! I de næste blog-indlæg tager jeg på tur ud i Umbriens herligheder – når jeg lige har skrevet om det ud-over-det-sædvanlige skønne hotel, jeg boede på.

Tid til en kaffepause? Download mit kaffe-kørekort til den italienske kaffebar. Det kan løse de fleste udfordringer i den forbindelse!  Skriv dig på maillisten, bekræft din mail, og KØR!

 

Indlæg, der ligner

Lad mig høre, hvad du synes

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

6 Kommentarer