Oplev pangfarverne på Møns klint

Som tidligere nævnt, holder jeg og familien meget af at vandre. Både i ind- og udland. Børnene har, fra de var små, været med på vandreture og elsket det. Dengang krævede det selvfølgelig kortere ture, flere pauser og nok også lidt flere hyggelige snacks undervejs. En tur på Møns Klint er et oplagt forslag til én af de kortere ture, som samtidig er en kæmpe oplevelse, og hvor man ikke engang behøver en flybillet!

På med vandrestøvlerne

Arh – hva´? Vandrestøvler??  Familien så noget skeptiske ud, da jeg hev mine vandrestøvler frem til turen på Møns Klint. Bevares – mindre kan gøre det. Men jeg kan godt lide at stå fast og have god støtte til anklerne, når terrænet bliver lidt ujævnt. Mange af dem, vi mødte, gik i vandresko eller løbesko, og nogle var afsted i klip-klapper. Sidstnævnte vil jeg dog ikke anbefale! Underlaget er ujævnt og kuperet, der er masser af trærødder og små stier med kanter, man kan skvatte ned af og vrikke om på. Så le blot- jeg snørede vandrestøvlerne, og så var vi afsted.

Ankomst til Møns Klint

Det kan godt virke en anelse uoverskueligt, lige når man ankommer. Parkeringspladsen ligger lige ved udgangspunktet for turene, og her skal man forsøge at finde en ledig plads. Det er der naturligvis en milliard andre, der også skal, men kom lidt tidligt på dagen. Så er det lettere. Ved parkeringspladsen ligger Geocenter Møns Klint. Her findes (nok så vigtigt!) toiletter og en café. Men her findes også aktiviteter til mange timer for både store og små, hvis man har lyst og tid til det. Stedet er et interaktivt sciencecenter(!) med masser af spændende og virkelig velfungerende aktiviteter både inde og ude. Stedet trækker mange mennesker til, men hold ud, man skal ikke langt væk, før alt er fred og ro.

Hvilken tur skal man gå?

Der er en del forskellige ture, man kan vælge at gå. På hjemmesiden Visit Møns Klint kan man finde masser af information om stedet, men de har også været så venlige at lægge en digital brochure ud. Her kan man se de forskellige ruter beskrevet både på kort og som tekst. Jeg valgte ruten, der gik nordpå langs med klinten med kurs mod Røde Udfald. Vi startede med at gå op ad rigtig mange trapper, bygget i et meget sindrigt system. Det skulle ikke blive sidste gang, vi pustede over op- eller nedstigning. Vel oppe begyndte turen mod Røde Udfald. Ruten går langs kanten af klinten. Nogle gange ret tæt på kanten, hvilket godt kan give mig lidt sved på panden. Andre gange gik vi gennem dele af den smukkeste bøgeskov. Træerne her på klinten siges at have lysere blade på grund af den megen kridt og kalk i jorden.

Det var et godt valg. Jeg må bare sige, at der er simpelthen SÅ flot. Vi var der i høj sol på en sommer dag. Og det er en god ide at vælge en dag med sol. For det betyder, at farverne står endnu mere klare, rene og fantastiske. Hvilke farver, tænker du måske? Det er helt de samme farver, man kender fra små græske øer. Lysende hvid, grøn, blå og turkis. Vandet får en helt særlig farve, da der sker en udskillelse af kridt fra klinten til havet. Det ligner ikke noget andet sted i Danmark.

Vil du optage din egen meditationsmusik?

Efter den smukkeste tur langs klinten nåede vi frem til Røde Udfald. Her ventede endnu en trappe, vi skulle ned ad og ikke mindst op ad igen. Man kan godt gå langs vandet tilbage, men den dag var vandet for højt oppe, så vi ville næppe komme tørskoede tilbage. Det var en anselig mængde trin, der skulle klares, men det giver god mening, når man ved, at klinten på sit højeste punkt er 128 meter. Vel nede dasede vi på stranden og pustede, badede og spiste vores frokost. Stranden består af små rullesten. Jeg vil foreslå at lægge sig på ryggen med lukkede øjne og nyde lyden fra bølgerne, og de små sten, der bliver skubbet ind og ud. Det er ren meditations-baggrunds-“musik” at lytte til. Så en optagelse med din mobil og BUM, så er den app sparet.

Op igen!

Intet varer evigt og efter en lang pause, var det tid til at vende tilbage til bilen. Men først skulle trappen op til stien klares. Der blev pustet og holdt pauser og pustet lidt mere. Der er over 400 trin med en frisk hældningprocent, så der var god kontakt til benmusklerne, da vi omsider kom helt op. Til gengæld føltes turen tilbage til parkeringspladsen pludselig meget let og overskuelig.

Indlæg, der ligner