Amok på Amalfikysten!

Jeg har været på Amalfikysten. Uha, tænker du, er der ikke mange mennesker? Næ, det er der ikke, hvis man rejser lidt udenfor højsæsonen. Og selvom det var påske, var der god plads og meget fredeligt. For ikke at nævne blomstrende mandeltræer, frokost i solskin og SMUKKE udsigter så langt øjet rakte. Jeg gik total amok med kameraet!

Maiori – et godt udgangspunkt

Jeg boede i Maiori, som er en by, der går lidt under radaren, hvad angår masseturisme. Med sine 5000 indbyggereer den lille og overskuelig at finde rundt i. Den har, som mange andre områder i Italien, været udsat for lidt af hvert fra naturkræfternes hånd. Så en del af byen er fra 1954 efter at en flodbølge havde udslettet mange af de tidligere og ældre bygninger. Det er først og fremmest en “rigtig” by. Med supermarked, skole og småhandlende. Men det er også en ferieby med strandpromenade, restauranter og liggestole på stranden. Mange af byerne langs Amalfikysten har ikke strande, da de ligger lidt oppe af bjergvæggene. Men Maiori og nabobyen Minori er de heldige indehavere af både strand og charmerende strandpromenade. Og så er den et brandgodt udgangpunkt for at komme rundt i området. Med bil, bus eller båd.

Maiori har trods sin størrelse nogle interessante seværdigheder. Byen har sin del af smukke kirker, især skal man se Collegiata di Santa Maria a Mare, der ligger højt oppe over byen. Der er rester af en gammel bymur og vagttårne ved kysten fra dengang området var en stor og mægtig søfarts-republik. Der ligger også en butik, hvor man kan få håndsyet sine nye sommersandaler! Hele området kæmper lidt om, hvad man kalder den type helt flade sandaler. De kan både hedde Capri-sandaler, Positano-sandaler alt efter, hvilken by man lige befinder sig i.

Hvad kan man lave?

Området er vidunderlig smukt, og man skal unde sig selv en tur op og ned langs kysten. Hvis man vel at mærke har nerver til det. Chaufførene er verdensmestre i at få gelejdet busserne rundt i hårnålesving, og der er ikke mange centimeter ud til autoværnet, hvorfra det går direkte ned i afgrunden. Der kører lokale busser og Sightseeing-busser (de røde hop on-hop off) mellem byerne langs hele kysten. En stor oplevelse på alle måder og en fin mulighed for at komme rundt og se de forskellige byer.

Amalfi er selvfølgelig på listen. Amalfi by var tidligere centrum for søfarts-republikken og har en interessant historie. Her findes en fantastisk smuk domkirke, og byen er hyggelig men lidt mere til den turistede side med masser af butikker og restauranter. Amalfi har også hyggelige, små, gemte stræder, hvis man bevæger sig væk fra hovedstrøget. Jeg kom gående ad en lille smøge, hvor der ikke var et øje. Da jeg passerede en restaurant, så jeg den var propfuld af gæster. Vel at mærke italienere.

Positano er også et must. Byens pastelfarvede huse ligger klistret op af bjergvæggene, og her er gader i vid udstrækning byttet ud med trapper. Man forstår efterhånden, hvorfor de føromtalte flade sandaler er så populære! Positano har i tilgift et mindre strandområde, hvor man om sommeren kan spotte de kendte og rige fra hele verden.

 Og så er der Ravello

Ravello må have sit eget afsnit, fordi det er en helt igennem mageløs by. Man kan tage bussen fra Amalfi til Ravello. Turen tager tyve minutters tid og tager én med op i 300 meter over havet.  Ravello var en driftig handelsby i middelalderen, og denne velstand ses tydeligt i byen. Blandt andet i de to store villaer Villa Rufolo og Villa Cimbrone, der i dag er velbesøgte seværdigheder. Vi ville nok ikke kalde dem villaer herhjemme, nærmere mindre paladser. Begge har store, smukke parker, der er anlagt med træer og blomster. I Villa Rufolo er parken fyldt med klassisk musik, der giver den perfekte baggrund for oplevelsen. Villa Cimbrones park slutter i Terrazza dell’infinito – uendelighedens terrasse, hvorfra udsigten over kysten og havet tager pusten fra en. Hver sommer afholdes en musikfestival i Ravello, hvor hele byen fyldes med klassisk musik, og dans. I Villa Rufolo bygges en scene op på ydersiden af haven, så publikum sidder og nyder musikken med udsigt over havet. Lyder det som en oplevelse, man gerne vil have? Åh jo, det tror jeg nok!
Har man fået nok af kørsel i hårnålesving, kan man gå ned fra Ravello til flere af byerne. På omkring en times tid var jeg nede i Minori, Maioris naboby, og herfra er der en kort tur langs vandet hjem. Turen går gennem mikroskopiske byer og citronlunde og består mestendels af trappetrin. Så er I advaret!

 Citroner!!

Amalfikysten er lig med citroner. Der er citroner OVERALT. Citroner og vandreture i citronlunde på gamle æselstier kan man læse meget mere om i næste indlæg.

Tid til en kaffepause? Download mit kaffe-kørekort til den italienske kaffebar. Det kan løse de fleste udfordringer i den forbindelse!  Skriv dig på maillisten, bekræft din mail, og KØR!

Indlæg, der ligner